diferencētC1
verb/dˈiferænt͡seːt/
Translation
to differentiate
Dalīt (pēc kādas pazīmes), šķirt.
To divide (according to some characteristic), to separate.
Present
| sg. | pl. | |
|---|---|---|
| 1. | diferencēju | diferencējam |
| 2. | diferencē | diferencējat |
| 3. | diferencē | diferencē |
Past
| sg. | pl. | |
|---|---|---|
| 1. | diferencēju | diferencējām |
| 2. | diferencēji | diferencējāt |
| 3. | diferencēja | diferencēja |
Future
| sg. | pl. | |
|---|---|---|
| 1. | diferencēšu | diferencēsim |
| 2. | diferencēsi | diferencēsiet / diferencēsit |
| 3. | diferencēs | diferencēs |
- Infinitivediferencēt
- Imperativediferencē
- Imperativediferencējiet
- Русскийдифференцировать
- Українськадиференціювати
- Lietuviųdiferencijuoti